https://scholar.google.dk/scholar?hl=da&as_sdt=0%2C5&q=Robert+Schultz+krogshave&btnG=
Alle indlæg af schultzkrogshave
Great alternatives for services and apps
List of apps and services to be used instead of many „standards‟ that are used today:
- ChatBot: https://chat.mistral.ai/chat
- Group communication: https://signal.org/
- or the Danish alternative: https://oase.app/
- or Swiss alternative: https://threema.ch/en
Always consider which data you share where… and who in the world you help training AI models.

Krushave og Krogshave
Dette indlæg er lavet af og for familien af Krushave og Krogshave slægten.
Da Anders hed Sørensen og Ane hed Andersen ved deres giftemål i Hellum Kirke d. 28. dec. 1881, er der noget specielt ved, at deres børn får efternavnet Krushave/Krogshave. Der er fortalt nogle forskellige ting om sammenhængen, så i familiens slægsbog er der lavet et forsøg på at give en forklaring.
Anders og Ane købte navnet, da de begge havde et almindeligt navn; men da Ane stammede fra gåden Krogshave i Hellum, fandt de ud af, at det var et godt navn til deres børn, men det vides ikke om stavemåden var Krogshave eller Krushave. Deres 5 børn (altså de ældste af de 21 søskende) blev døbt Krushave, der måske skulle have været Krogshave, for de ældste søskende staver stadig deres efternavn på to måder, – måske er nogle af de ældste bare begyndt at stave navnet som Krogshave, og det er der ingen der har noget imod.
Du kan læse mere om slægten i Krushave/Krogshave slægtens Slægtsbog.
Der er også en Facebook gruppe.


Bolognese i stegeso
Lige dele Bladselleri løg gulerod.
Svitses ved svag varme i 10 min uden det får farve.
Steg kød ved højere temperatur (lidt af gangen) så det får farve (brunt ikke gråt)
Tomat pure (kun lidt flåede tomater)
Oksefond
Steg i stegeso og så ind i ovn
Supplement til salt – 2-3 ansjoser mases med kniv.
120-150 grader i mindst 2 timer.



Klima og C02 forbrug
God side til at sammenligne hvad der forbruger hvor meget C02: https://denstoreklimadatabase.dk/
Lidt grafer der udfordrer det at vegansk mad kan gøre den store forskel… der er meget der bliver processeret mere… så oksekød stikker af i forhold til alt andet… men hvad hvis du køber lokalt kontra noget du får leveret fra den anden side er jorden?
Det kan du også regne lidt på her: Beregn din CO2-udledning (au.dk). Den viser blandt andet at hvis du rejser længere end Frankfurt så skal du tage flyet fremfor din benzin eller diesel bil 😉
Vanedyr
Tak til Nicklas Brendborg for en klasse bog… og som han skriver, så er det vigtig at sprede budskabet… det er den eneste måde at gøre noget ved det.

DR program der giver ekstra motivation, til at fokusere på hvad man gerne vil bruge resten af sit liv på. Med Imram Rashid der også har skrevet bogen Sluk.

Surdej
Med inspiration fra Meyers bageri, surdej fra Nyma og surdejsentusiasten.
Jeg har altid to surdeje i køleskabet – en til rugbrød og en til boller og grydebrød.
- Rugsurdejen er altid i køleskabet og jeg tager lidt ud en gang i ugen, for at vedligeholde som beskrevet nedenfor og bage et rugbrød en gang i ugen. Til rugbrødsopskriften skal der blot bruges doven surdej fra køleskabet
- Bollesurdejen har jeg også i køleskabet og når jeg skal bage, tager jeg lidt ud til nedenstående vedligehold om aftenen, lader den gro natten over på køkkenbordet. Næste morgen gentager jeg vedligeholdelsen med den friske surdej der blev “sat over” aftenen inden. Når den er vokset (om eftermiddagen) så kan jeg begynde at blande og vende dejen; som beskrevet længere nede og endeligt bage på 3. dagen

Bemærk: jeg har skrevet præcis hvilken mel jeg bruger, da de forskellige typer mel kan absorbere forskellig mængde vand. Bolledej må gerne være meget våd, men hvis du skal bage brød, så skal du kunne forme dejen.
Vedligehold af surdej
Hver aften laver du en ny surdej ved at fodre en lille del af den gamle.
- Tag et rent glas frem og stil på en vægt, som du nulstiller
- Put 10 gram moder surdej ned i glasset
- Tilføj 60 gram stuetempereret vand
- Tilføj til sidst 60 gram mel
- til rugbrødssurdej bruger jeg 20g rug, 20g grahams og 20g hvede
- til bollesurdej bruger jeg 40g fin hvedemel og 20 g ølandshvede
- Rør rundt i glasset og stil det på køkkenbordet med låg på
Du har nu fodret din moder surdej 1:6:6. Det vil sige én del moder surdej, seks dele vand og seks dele mel. Når ovenstående surdej er “færdig” så har du nu cirka 120g surdej.
Surdejen er færdig lige inden den begynder at falde sammen i glasset igen. Når den kommer fra køleskabet så sætter du den bare over om aftenen til næste morgen.
Her kan du se den er faldet lidt sammen igen. Det er dog rugsurdejen, som jeg bager med direkte fra køleskabet så det er ikke så vigtigt som ved bolle bagning.
Denne rugsurdej hældes sammen med resten i køleskabet og røres sammen.


Rugbrøds-bagning
Jeg bager rugbrød efter denne opskrift: surdejsentusiasten.
Det er med rugsurdejen direkte fra køleskabet. Jeg bruger disse produkter:


Bolle-Bagning
Når du skal bage boller, så skal du have en ekstra frisk surdej, så du tager den surdej du sad over aftenen før og gentager processen. Du kan køre en 1:6:6 blanding, hvis den skal stå hele dagen eller 1:1:1 hvis du vil have den klar hurtigere.
Jeg bruger fremgangsmåden som beskrevet her: Jonas surdejsboller.
- 350 g vand med nedenstående mel i 30-60 min
- ekstra 50 g vand, 13g salt og 100g surdej
- hvile 30 min
- foldes hver 30 min 4-6 gange
- på køl til næste morgen
Jeg kan godt finde på at smide en deciliter hørfrø i bollerne.
Jeg bruger disse produkter:
- Mariagertoba (200g fin)
- Mariagertoba (150g fuldkorn)
- Ølandshvede (150g fin)

Brød-bagning
Brød laver jeg med udgangspunkt i denne.
Bland 420 gram vand med denne mel-blanding:
- 100 g fuldkorns mariagertoba
- 150 g fin ølandshvedemel
- 350 g fin maritoba
Lad den stå (autolyse) i en time og blandt så nedenstående i:
- 110 g surdej (der er fodret af to gange)
- 12 g salt
Fold 4 gange over 4 timer og form så brødet på bordet og lad det hæve 30 min.
Form det igen og læg det i en meldrysset hævekurv. Her er der tips til rengøring af hævekurv.


Dagens efter bages det i en god varm støbejerngryde ved 250 grader i 30 min (bare vend den direkte ned i gryden) og så efterfølgende 5-10 minutter uden låg.


Overskydende surdej
Jeg bruger alt min rugsurdej til rugbrød, og bollesurdejen bruger jeg også til pandekager.
Flere opskrifter med overskydende surdej fra surdejsentusiasten.
Muffins bruger jeg denne opskrift:
- Fordej laves om aftenen
- 300 gram hvedemel
- 120 gram surdej, ikke fodret (fra køleskab)
- 250 gram mælk
- Dejen laves næste dag (efter 8-12 timer)
- ¾ teske fint salt
- 120 gram flydende honning
- 2 store æg
- 50 gram smeltet smør
- ¾ teske natron
- 1 teste bagepulver
- 100 blåbær fra fryseren
- 50 gram sukker
- Fremgangsmåde:
- Forvarm ovnen til 220 grader
- Rør æg, honning, smør og salt sammen til det er godt og blandet
- Drys bagepulver og naton over fordejen og bland det grundigt ind i fordejn med ca. ⅓ af æggeblandingen. Rør det grundig
- Kom resten af æggeblandingen i og fold det i dejen
- Kom 12 muffinforme af papir i din muffinform og fyld dejen i
- Bag i ca. 15 minutter eller til de smukke og gyldne på toppen
- Tag ud af ovnen og lad køle af på en bagerist
Gløgg
Gløgg-essensen skal trække 2-4 uger
10 kardemommekapsler
20 sorte peberkorn
10 allehånde
skallen af 2 appelsiner, kun det orange
skallen af 2 citroner, kun det gule
3 kanelstænger
1 vaniljestang, flækket
2 små tørre chili
2 stjerneanis
50 g. frisk skrællet ingefær, skåret i skiver
6 flasker god rødvin
1/2 flaske cognac
1/2 Ruby portvin
1/2 flaske snaps, gerne Brøndum
Den Største Lille Gård
Fantastik udsendelse der viser hvad der skal til for at „starte helt forfra‟ og gå all in på at være selvstændig og ikke industriel landmand.
https://www.dr.dk/drtv/program/den-stoerste-lille-gaard_393794
https://www.dr.dk/drtv/se/den-stoerste-lille-gaard_393794

Kransekage
- 1000g marcipan
- 500g sukker
- 125g æggehvider
Det hele røres sammen, sprøjtes i toppe og bages 10-12 min alt afhængig af størrelse ved 175 grader. I min ovn skal de have lidt mere… eller også havde jeg lavet dem rigeligt store. Brug eventuelt sprøjteposen uden spids, da det er en god tyk masse.
Når de er afkølet, dyppes bunden i smeltet chokolade.
De har rigtig godt af at blive frosset før de spises, da de ligesom ”sætter” sig, men det er ikke en nødvendighed.

