Pizzadej – 6stk

  • 20 g gær
  • 200 g durummel
  • 600-700 g Italiensk hvedemel (Tipo 00)
  • 5 dl koldt vand
  • 1 dl øl
  • 4 spsk. olivenolie
  • 3 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker

Bland smuldret gær, vand, olie og øl i en røremaskine med K jern. Tilsæt durummel og rør, til at dejen er næsten glat. Tilsæt salt og sukker, og rør mens der tilsættes Tipo 00 – indtil dejen er let klæbrig uden at klistre. Gerne mere end 5 minutter.

Tag dejen op af røreskålen, del den i 6 portionsstykker (á 250 g) og rul den til runde og glatte boller. Sæt bollerne på en bageplade, tallerken eller lignende og læg film over (skal være lufttæt). Stil bollerne i køleskabet og lad dem stå i mindst 1 time – eller til dagen efter, hvis dejen skal være ekstra luftig og let.

Tag bollerne ud af køleskabet 10 minutter, før du skal lave pizzaerne – så er de langt nemmere at forme. Form dejen med fingrene, så den passer i størrelse til pizzastenen. Er det svært at få den stor nok, skal dejen måske være lidt lunere, så bliver den lettere at forme. Ellers brug en kagerulle (dejen bliver dog mest luftig, når den formes med fingrene). Tykkelsen afhænger af smag og behag – max ca. 0,5 cm